Til roning klar; for COVID-19 roning kl. 12

26. april 2020 10:32 , af Kjeld Bertelsen

De sidste småting er nu ved at være i orden og på plads, så alt er klart til at du kan komme på vandet jf. vejledningen på https://www.roklubben.dk/covid-19-roning.

Der åbnes nu for COVID-19 roning kl. 12:00, og anbefalinger, påbud mv. vil indtil videre være gældende til og med den 10. maj.

Vær venligst opmærksom på opslagstavlen, og opslag på dørene. Giv venligst bestyrelsen besked, hvis du konstatere der mangler remedier af den ene eller anden slags.

Særligt gør vi opmærksom på, at toiletter med koldt vand, dvs. ved damernes omklædning, og overfor køkkenet er lukket af, så kun toilettet i herrernes omklædning vil være tilgængeligt. Det vil så blive rengjort med oftere interval, men brugere bedes selv lige rengøre med den tilgængelige rudevask efter brug.

Omklædningsrummene må ikke bruges til omklædning og bad, men det er OK at stille en taske, medens man er ude at ro.

Adgangen til træningslokalet er åbnet igen, men kun for adgang, ikke træning indendørs. Ergometre må tages udendørs under følgende forudsætninger:

  • Der skal være 2 M afstand mellem ergometrene
  • Placer maskinen op imod vinden så roerens udåndingsluft ikke blæser ind i hovedet på en eventuel makker.
  • Maskinen, sædet, håndtagene, rulleskinnen og kassen med svinghjulet skal sprittes af efter brug.
  • Tag ikke mere end 3 ergometre udenfor. Lav kun hold med faste makkere eller familie.

Indtil videre er det ikke nødvendigt at reservere tid, men vi ser tiden an, og hvis nødvendigt vil vi indrette det, så man skal reservere tid.

Til roning klar; ro væk!

Pas på hinanden, og pas på dig selv!

Bestyrelsen