Landsholdsroer Kaare Mortensen
Du starter med et introduktionsforløb bestående af 4 træningssessioner, hvor uddannede eRonings instruktører vil sørge for den rette vejledning i det korrekte rotag og brug af roergometer. Der er programmer i alle kategorier – fx træn styrke, træn hjerte, ”hold vægten” træning og for alle aldersgrupper.
Instruktion og træning varer ca. 60 minutter. Roning ser meget enkelt ud, men det er en serie af bevægelser der stiller store udfordringer til din koordination. Nogle rammer den rent første gang, andre skal bruge flere gange. Roning er den sportsgren der bruger næstflest muskelgrupper.
Vi hjælper dig med at forbedre din teknik løbende undervejs.
Foto Jesper Skavin
Tidligere OL-roer Anne Lolk Thomsen
eRoning kræver ikke noget specielt udstyr. Du skal bare komme i almindeligt sportstøj og et par indendørs kondisko. Husk en drikkedunk og tag gerne din telefon med, så vi kan lave lidt video af dig og gennemgå din roteknik.
Et par sko
Gerne med smal hæl så skoen kan passe ned i den formstøbte hæl på romaskinen.
En tætsiddende t-shirt
Hvis den er løs, risikerer du at hænge fast i stoffet i afslutningen af ro-taget.
T-shirten må ikke være for lang, så risikerer den at sidde fast i hjulene under sædet.
Et par tights/shorts
Gerne tætsiddende og elastisk, så stoffet giver sig de rigtige steder når du bevæger dig.
Introduktionsforløb DKK 200,-
Prisen er for 4 træningssessioner i eRoning á ca. 1 times varighed.
For at fortsætte med eRoning og deltagelse i roklubbens aktiviteter skal du melde dig ind i roklubben som Aktiv.
Som Aktiv medlem kan du købe din egen nøgle til roklubben og leje et privat skab i omklædningsrum.
eRoning var en af de gode ting, der for Dansk Forening for Rosport kom ud af Corona.
I 2020 blev vores hjerner sendt på overarbejde i DFfR, da landet lukkede ned. Vi blev tvunget til at tænke nyt.
Vi drømte om at lave et produkt, der kunne hjælpe med at fastholde motivationen til træning.
Ideerne var mange, pengene små og tiden knap. På tre måneder gik vi fra idé til lancering.
eRoning blev søsat d. 1. februar 2021 – og resultatet er vi stolte over.
Efter to år i luften er status, at 1/3 af alle danske roklubber bruger eRoning til at holde gang i deres medlemmer om vinteren. Det er vi pavestolte over.
Når vi siger at eRoning er for alle, så mener vi det. Vi sætter en ære i, at lave varieret og underholdende træning for alle -uanset alder, og uanset hvilken form du er i.
Du får også en grundig gennemgang af rotaget, så du er helt sikker på at gøre det rigtigt.
Selvom vi har vokseværk, så holder vi fast i vores DNA - motiverende træning når det passer dig.
God træning!
Hilsen Anna Karina Gravad og holdet bag eRoning.
Link: https://www.eroning.dk/