Roskole start i maj

11. april 2024 17:12 , af Kjeld Bertelsen

Helsingør Roklub starter roskole 2024 i maj måned, for alle der er interesseret i at lære at ro, med den deraf følgende motion, skønne naturoplevelser og godt selskab. Vi ror nemlig ikke alene, men altid i både med 3 eller 5 personer sammen.

Du kan nu indmelde dig som kanin (sådan kaldes roskoleelever) på siden https://www.roklubben.dk/indmeldelse.
Det koster kun DKK 600,- for et forløb med 8 sessioner. Du betaler først, når du har været første gang på vandet.

Har du tidligere været tilmeldt roskole som Kanin og betalt, men ikke blevet færdig, så kan du tilmelde dig direkte i Aktivitetskalenderen.

Har du deltaget i e-roning introduktionsforløb, og vil fortsætte med roskole, så login på hjemmesiden, og tilmeld dig som Kanin på siden https://www.roklubben.dk/indmeldelse.
Du vil hurtigt komme igang!

Er du allerede Aktiv medlem, og ønsker at komme på vandet ligesom de fleste andre medlemmer, så kan du gå direkte i Aktivitetskalenderen og tilmelde dig enten dag eller aften roskole, i maj og juni måned. Roskolen er gratis for Aktive medlemmer.

Målet med roskolen er, at kunne frigive dig som roer efter 8 sessioner, så du kan deltage i vores forskellige roture, der bliver slået op på Rokort i løbet af sæsonen og fremover.

Vi glæder os til at få rigtig mange nye og nuværende medlemmer på vandet!

NB! Er du uddannet instruktør, og ønsker at deltage i undervisningen, så tilmeld dig venligst de dage i Aktivitetskalenderen du kan!

Med venlig hilsen
Kjeld Bertelsen
Formand