Standerhejsning 1. april 2017

1. april 2017 18:55 , af Kjeld Bertelsen

Der var gode og dårlige nyheder ved standerhejsning i år!

Den dårlige nyhed var, at vores rampe ikke kan blive færdig med nye riste, før i slutningen af april.

Standerhejsning 1. april 2017  

Der var dog stor grund til at fejre de gode nyheder, med Torben Hansens 50 års jubilæum som medlem i Helsingør Roklub. Som 13 årig knægt meldte han sig ind ved standerhejsning i 1967, hvor han sikkert roede sin første kilometer, med bævrende knæ. Det forlyder at han var lidt bange for at komme i båden. Det seneste år har han roet 2.244 km. Altid hyggelig og rolig at ro sammen med!

Vi har fået en ny båd, og den skulle selvfølgelig døbes ved standerhejsning. Der havde været flere forslag til navne, men der var fuld enighed om at den skulle døbes efter Mogens Wamberg, som har haft stor betydning for roklubbens udvikling. Mogens Wamberg har bl.a. sørget for at klubhuset er blevet dobbelt så stort, og udbygninger som værksted og ergometer, samt fundraising for at kunne finansiere det. Et arbejde der blev påbegyndt i 1972. Det mest naturlige var selvfølgelig at Mogens enke, Vibeke Wamberg skulle være gudmor og døbe vores nye båd "Wamberg".

En lille forglemmelse blev der rettet op på, for ved generalforsamlingen fik Susanne Jørgensen ikke den sølvåre som hun, og den blev uddelt af vores rochef Mikko.

Standerhejsningen kunne nu til slut foretages, og Torben Hansen sørgede sammen med Michelle Bensen for, at vores rosæson er begyndt. Med lidt hjælp fra Jan Poulsen.

"Ro væk"! Omend der i april skal bæres lidt :-)

Kjeld Bertelsen
Formand