Fra HRV til Helsingør Roklub

30. november 2018 20:23 , af Kjeld Bertelsen

En glædelig nyhed er modtaget fra HRV (Helsingør Roklubs Venner).

HRV har besluttet at donere et beløb på DKK 24.000,- til vores ungdomsafdeling for køb af en EDON båd. Denne type båd er ønsket, så de unge har mulighed for at træne i både der er nemmere at håndtere for dem, og bruges til at konkurrere i ved ungdomsregatta.

Det er tanken at købe to EDON både, inden næste sæsonstart, men helst flere. Jo flere der kan komme på vandet samtidigt og konkurrere desto bedre.

EDON bådene kender vi fra vores Sommerskole roning, hvor vi fra DFfR kan låne en trailer med EDON både. Det kan vi også i forbindelse med DFfR's Skoleroning "Att GO" koncept, som vi er i fuld gang med.

Selv har ungdomsafdelingen opsparet ca. DKK 20.000,- gennem de seneste år, via kommunens tilskud, og har dermed i forvejen økonomi til selv at finansiere en EDON båd, som koster ca. DKK 24.000,- inkl. årer.

Tusinde tak til HRV!

Klik her for at læse om HRV og medlemsskab!