Seneste nyt om julefrokosten 2025

13. november 2025 14:59 , af Hanne Niess

Festudvalget har lagt sig i selen og sikret, at julefrokostmenuen i år vil bestå af 100% hjemmelavet mad, hvilket jo betyder helt frisklavet julemad af høj kvalitet. Grundet de stigende madpriser er festudvalget nødt til at justere deltagerprisen, som bliver kr. 150.

Tilmeldingsfristen er den 4. december, så man kan sagtens nå at tilmelde sig endnu.

Festudvalget har endnu nogle opgaver på listen, som mangler frivillige hænder. Vi har brug for kokke og andre hænder - se listen på opslagstavlen ved fordøren, og skriv dig gerne på. Listen viser flere detaljer om julefrokostmenuen.

Bidrag til underholdning er yderst velkomne, kontakt Gerd Lange eller en anden i festudvalget.

 

Mange hilsner fra Fest- og balladeudvalget,
Hanne Niess, Jytte Andersen, Bo Andersen,
Gerd Lange, Else Heide, Frank Lass