Så blev rotterne, åhh så bange...

19. november 2018 09:27 , af Kjeld Bertelsen

Det er muligt vi stadig får en rotte eller to i fælderne, som står i fyrrummet, men vi venter ikke længere rotter fra kloakken.Gå IKKE ud i fyrrummet med bare tæer!

I torsdags blev vores kloakanlæg gennemgået af MP Entreprise, som fandt mange huller og brud, der straks blev udbedret.

Heldigvis har Helsingør Kommune indvilliget i at betale, siden det nu er deres grund, og det glæder vi os over. :-)

Selv har vi tidligere på året, fået samme firma til at foretage en TV inspektion, dog med det resultat, at der ikke var noget at se på linjen mellem petanque banen og huset.

Det har siden da været klart, at det specielt var under huset bagtil der var noget helt galt, og at der skulle graves ud.

De ubudne gæster kan nu ikke længere komme ind af bagdøren, og dansemusene kan derfor svinse og svanse som de lyster, ved vores forestående julefrokost.

Du kan stadig nå at tilmelde dig julefrokosten for hele roklubben, som finder sted den 30. november kl. 18. Se mere i Aktivitetskalenderen.