Prøv en ocean robåd & foredrag om Trans-Atlantic rotur

22. juni 2022 11:34 , af Kjeld Bertelsen

Den 20. juli inviterer Helsingør Roklub dig til at deltage i hele 3 spændende events.

Prøv en ocean robåd
Christian Havrehed er første dansker til at krydse Atlanten i robåd. Han gjorde det sammen med en kineser. Nu forsøger han og Lars Gabe at blive de første til at ro Danmark rundt i robåd.  De kommer forbi og gør stop ved Helsingør Roklub under deres Danmark rundt tur. Her kan du prøve hvordan det er at ro en ocean robåd. Det er en ”once in a lifetime” chance, du sikkert ikke får igen. 

  • Det foregår ved Helsingør Roklub den 20. juli fra kl. 13 - 17.
  • Kæver tilmelding på her www.ronetvaerk.dk/ocean.
  • Kun medlemmer af en roklub kan prøve!
  • Princippet ”først til mølle” gælder for prøvetur

Eventyrligt foredrag om Trans Atlantic rotur
Christian Havrehed holder foredrag om sin og Sun Haibin´s rotur over Atlanten i 2001, Danmark rundt, vigtigheden af rent hav, samt deres forestående næste projekt, hvor de i 2023 vil ro fra Kina til Japan, og videre op over Beringstrædet.

  • Kulturværftet kl. 18 - 22 (Lille scene) inkl. fælles spisning
  • Tilmelding på www.ronetvaerk.dk/ocean
  • Pris DKK 100,00, betales via MobilePay 96901 

Praktisk information

  • Der er maks. 90 pladser ved foredraget på Kulturværftet.
  • Fra den 1. juli inviteres også udenfor Ronetværk.
  • Din tilmelding til foredrag er gældende ved betaling, og der er ikke mulighed for tilbagebetaling ved afmelding.
  • Kontakt formand@roklubben.dk ved spørgsmål

Danmark rundt for rent hav/Os om Havet

Row Round Denmark for Clean Seas-projektet er et samarbejde med Os Om Havet.
Onsdag d. 20. juli fra kl. 10 - 14:30 kan du slå et slag for naturen og blive en del af et sjovt fællesskab, som brænder for at sætte havmiljøet på dagsordenen. Udover at samle skrald, kan du sludre med fagfolk, frivillige og iværksættere som alle er en del af Os Om Havet og går op i at passe på naturen. 
Os Om Havet stiller affadsgrabbers, handsker, indsamlingsnet og metalmagneter til rådighed til dem, der ønsker at fiske og samle affald fra kanten. Alle er velkomne – både børn og voksne.

Tilmelding: www.facebook.com/OsOmHavet

 

Vedhæftede filer