Hjelmsjö - Årets sculler ro-lejr

26. april 2019 11:45 , af Kjeld Bertelsen

Ronetværk Nordsjælland arrangerer i fællesskab, den nu 26-årige tradition, med en outrigger uge ved Hjelmsjö Arena i Sverige. Det hele foregår i uge 27, fra den 1. til den 7. juli, hvor der kan vælges at deltage hele ugen, eller blot en halv uge.
Kim Kjellerup har igen i år lovet at være turleder og instruktør, men i forventning om mange flere deltagere i år, søges hjælpe instruktører. Skriv i tilmeldingsformularen under "Kommentarer", hvis du kunne være interesseret i at deltage som hjælpe instruktør.

Hjelmsjö Arena

Blandt andet får du......

  • masser af roning, frisk luft, sund mad & godt samvær
  • masser af outriggerbåde som scullere, coastals m.m.
  • masser af træning i teknik og forbedring af koordination
  • indsats, »parkere åre«, ben, krop, arme, »smutte åre«..

Klik her for mere information og tilmelding!

I efteråret 2018 er der blevet anlagt nye baner

Læs mere om Hjelmsjö Arena her: http://hjalmsjoarena.se/

Hjelmsjö Arena Facebook side: https://www.facebook.com/groups/1541826336119696/

 

Se nogle af sidste års anmeldelser af turen her:

-------------------------------------------------------------------------------

Kære arrangører, instruktører, kokke, billedredaktion (Stinne) - og øvrige deltagere  

Tusind tak for en dejlig og velarrangeret halv uge, en super instruktion og skøn udfordring med scullerroning, dejlig mad og godt selskab.

Det gjorde jeg gerne om igen!

Mange hilsener fra 

Ulla

-------------------------------------------------------------------------------

Kære Alle

Mange tak for nogle dejlige dage i hyggeligt selskab på Hjelmsjö med fokus på coastal/sculler-roning med fornem og tålmodig instruktion.

Mange tak ,Kim 😊

I morges var jeg ude at ro 10 km dobbelt coastal, det var en fantastisk start på dagen 🤗

God sommer ☀️

Solskinshilsner
Charlotte

-------------------------------------------------------------------------------

Kære Alle!

Også en stor tak fra mig for nogle inspirerende og lærerige dage på Hjelmsø.

Det var sjovt at prøve scoller og coastel og instruktionen var bare i top-klasse, 1000 tak Kim.

Kh
Inga

-------------------------------------------------------------------------------

Også tak fra mig til alle for dejlige dage, sjovt og udfordrende at lære nyt😊.

1000 tak til Kim for din tålmodighed og dit engagement i at vi alle fik noget ud af dagene og til Preben for at assistere.

Bedste hilsener
Annette

Vedhæftede filer