Standerhejsning og Store Vaskedag

3. marts 2024 00:51 , af Kjeld Bertelsen

En ny rosæson skal åbnes med standerhejsning, og alle medlemmer inviteres med familie til kaffe og kage, men først skal vi lige have muget ud i bådhallerne, og vasket både så de er klar til at komme på vandet.

Standerhejsning afholdes lørdag den 30. marts kl. 14, som sædvanlig så tæt på den 1. april som mulig. Du behøver ikke tilmelde dig, men blot møde op.

Forinden afholder vi Store Vaskedag fra kl. 9 - 13, hvor vi i fælleskab får vasket bådene, fejet og ryddet op i bådhallerne. Tilmeld dig venligst i Aktivitetskalenderen, så vi kan planlægge opgaverne. Vi afslutter kl. 13 med fælles frokost for alle deltagere i Store Vaskedag.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen