Endelig kunne vi betragte vores nye båd fra Baumgarten i roklubben! Båden, som blev bestilt i midten af december, blev leveret torsdag aften kl. 23 af Stefan fra Baumgarten, som havde kørt fra Warin i Tyskland samme morgen. På turen op gennem Danmark, havde Stefan flere leverancer han skulle af med, og vores var den sidste på ruten.
Nu skal båden lige testes og trimmes, samt have et navn, før vi alle kan tage den i brug. Der er kommet 15 forslag til navne på båden, og alle medlemmer kan nu være med til at vælge, hvilket navn den skal bære. Det navn der får flest stemmer, vil båden blive døbt!
Gå til siden https://www.roklubben.dk/afstemning-om-navngivning og afgiv din stemme! (Du skal være logget på hjemmesiden for at kunne stemme)
Du kan kun stemme på ét navn, og stemmer du flere gange, så vil kun dit seneste valg blive gældende. Mandag aften den 24. juni kl. 24, afslutter afstemningen, og resultatet bliver ikke offentliggjort før ved selve dåben af båden.
Dåben vil finde sted lørdag den 29. juni kl. 10., og vi håber på stort fremmøde. Der vil blive serveret kaffe, "dåbskringle" og "bobler".
Faktisk skal vi døbe to både på denne dag, for vi har købt endnu en Edon båd, som dog ikke er ny og kommer fra Humlebæk Roklub.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen